Blid                                    Frid                                    Frigg

Brudkjole med hjerteformet udskæring, snører i ryggen, wienerlæg i ryggen og slæb med hjertespids.

Materialer: Silke Duchesse. Farve: Mørk Ivory. Silkefoer, farve: Ivory. Silkebånd, farve: Café au lait. Lille blomst & Silketyl (slør).

Duchesse er en silke der falder i tunge, bløde folder, og sidder flot på en pluspige. Stoffet er relativt tykt, og vil derfor ikke lægge sig helt ind til kroppen. Der findes flere forskellige slags duchesser, som kan variere i tyngde og derved også i udseende.

Beskrivelse af kjolen: Den hjerteformede udskæring giver bruden en meget romantisk og yndig udstråling. Den fremhæver barmen på en sober og elegant måde, og åbner samtidig ansigtet op. De lange linier i kjolen gør bruden højere og derved også slankere, mens de lange silkebånd sætter prikken over i´et forbundet med en lille blomst i tilsvarende farver. Bagpå er kjolen lukket med snører henover et wienerlæg, hvilket gør det muligt at justere størrelsen på kjolen. Kjolen er afsluttet med et langt slæb, der er formet som spidsen af et hjerte. Slæbet understreger de lange linier i kjolen og sløret, som er pyntet med fjer i hvide og brune nuancer falder fint og naturligt ind i den opsatte frisure. Det er afsluttet med en fin hvid kant, der får det til at bølge let. Alle modeller kan pyntes efter ønske.     KLIK NEDENFOR FOR AT SE STØRRE BILLEDER

 

Copyright © 2007  www.AnnMariMai.dk

Web Design / DanishWebDesign